Ishøjs Historie
Fra jægersamfund til erhvervssamfund
Da isen for ca. 9.000 år siden for sidste gang trak sig tilbage fra Danmark,
efterlod den et bart område, der i løbet af de næste årtusinder voksede til med
skov, mens dyrene søgte tilbage over land, og fiskene i hav og fjord.
Snart fulgte også menneskene bagefter, og de slog sig også ned ved den daværende
fjord, som strakte sig langt forbi Tranegilde og op til Albertslund Bjerg, og
hvis bredde er aftegnet ved de nuværende moseområder.
Hvor tidligt vi så de første mennesker, er uvist, men der er sikre spor ved
Tranegilde fra tiden omkring år 5.500 før vor tidsreg-ning.
Klimaet var på dette tidspunkt, for ca. 8.000 år siden, varmere end nu, og
afsmeltningen af de store iskalotter skabte vidtforgrenede have og bugter.
De første mennesker boede muligvis ikke fast, for de levede af at jage skovens
dyr og fange fjordens fisk, men senere skete en af de største ændringer i
menneskers levevis, - man begyndte at arbejde og planlægge frem i tiden.
Bondekulturen startede ved, at skovstykker blev afbrændt, og der blev sået korn
i asken. Dermed var mennesket låst fast til jorden, og atter viser spor, at
Tranegilde var et foretrukket sted. Skærmet af skov til den ene side og med
fjord og hav til den anden kunne mennesket leve af markens afgrøder suppleret i
rigeligt mål med kød fra dyr og fisk.
Herfra kom den lange lige udvikling af bondesamfundet gennem bronzealder og
jernalder til vore dage, hvor elektricitetens opfindelse med den påfølgende
industrielle eksplosion ændrede samfundet to-talt, og vi fik det moderne samfund
i by og på land.
Slægtens spor
Set med en menneskealder som målestok, er det fantastisk, at vi i dag kan følge
hele denne udvikling ved at grave i jorden. Med moderne metoder, hvoraf
kulstof-14 metoden er den mest kendte, kan man endog bestemme tidspunktet for
hændelserne, undertiden med et nøjagtigt årstal. De seneste oplysninger kommer
fra 1997, hvor NESA nedlagde et 400 kV kabel fra H.C. Ørsteds Værket ved
Københavns Sydhavn til vest for Tranegilde Mark. Der blev indledt et samarbejde
mellem entreprenøren og arkæologerne, så en arkæolog stod ved siden af den store
gravemaskine og fulgte hver af dens bevægelser i de områder, hvor man kunne
forvente fund fra svunden tid.
Resultaterne var meget tilfredsstillende. I landbrugsjorden på Tranegilde Mark
og østover fandt man rester af gamle bygninger fra forskellige tidsaldre, og
helt nede ved den gamle fjordbred stødte man på en boplads fra den allerældste
kultur i Danmark. Elkraft og Københavns Amtsmuseumsråd har udgivet et lille
hæfte, der viser, hvorledes den smalle udgravning til et kabel afslørede hele
den lange udvikling gennem årtusinder fra jægerkultur til moderne bysamfund.
En tur gennem Ishøj af i dag viser, at kommunen rummer alle elementer af et
moderne samfund - landbrug, industri, handel, uddannelsesinstitutioner, museer
og havn.
Her veksler store naturområder med tæt bebyggelse, landsbyer ligger midt i det
dyrkede agerland, og strandområder skifter mellem havn og badefaciliteter.
De tre oprindelige landsbyer, Torslunde, Ishøj, og Tranegilde, består endnu som
selvstændige bebyggelser, i vid udstrækning stadig med landsbypræg, og godset
Benzonsdal trækker sin allé som en grøn linie gennem landskabet op til godset.
Den ro, der hviler over dette grønne land, står i stærk kontrast til det travle
bysamfund langs bugten med dets parcelhuse, etageboliger og store industrier.
Her finder man også de sportsanlæg og skoler, som danner rammen om Ishøjs rige
foreningsliv, det sammenhør, der var en afgørende faktor i valget af Ishøj som
Årets BY 1998.
Her finder man endvidere Ishøj Bycenter, hvis centrale del udgøres af et
alsidigt butikscenter og Ishøj Rådhus - stedet, hvorfra Byråd og kommunens
administration leder kommunen.